Mød Inanna Weiss

Autoriseret Speciallæge i rekonstruktiv og æstetisk plastikkirurgi

i Danmark, Sverige, Norge, Island og Holland

Uddannelse

Dr. Inanna Weiss fik sin lægeuddannelse fra Odense Universitet i 2002, efter flere ophold på Columbia University College of Physicians & Surgeons, Harvard University og TU München. Hun specialiserede sig i plastikkirurgi ved Telemark Hospital i Norge, Rikshospitalet i Oslo og Rigshospitalet i København. Fra 2007 til 2010 gennemførte hun et kombineret klinisk og forskningsfellowship ved Vascular Birthmark Institute på St. Luke’s-Roosevelt Hospital Center i New York, med fokus på vaskulære misdannelser, hæmangiomer og ansigtskirurgi til børn. Her arbejdede hun under ledelse af Dr. Milton Waner og Dr. Alejandro Berenstein, som er internationalt anerkendte specialister inden for behandling af børn og voksne med vaskulære anomalier, ansigtsplastikkirurgi og interventionel radiologi. Hun fik tilbud om at blive i USA, men valgte at vende tilbage til Europa for at fortsætte sin karriere i Skandinavien.

Efter at have opbygget Skandinaviens første private klinik for Mohs Kirurgi ( en avanceret teknik for komplet fjernelse af hudkræft ved samtidig bevarelse af mest muligt rask væv) i årene 2016-2022, sammen med en Hudlæge kollega, hvor Inanna var ansvarlig for alle de komplekse rekonstruktioner, tilbragte Dr. Weiss 6 måneder på hyppige besøg ved Center for Mohs Kirurgi ved Erasmus University, Rotterdam – Europas førende institution for Mohs Kirurgi i 2022-23.

Dr. Weiss taler flydende svensk, dansk, engelsk og tysk og er medlem af alle de skandinaviske plastikkirurgiske selskaber samt ISSVA og andre internationale foreninger. Hun har arrangeret adskillige kongresser, deltager jævnligt som oplægsholder ved internationale konferencer og holder sig løbende opdateret gennem kurser og faglige møder.

Erfaring

Dr. Weiss’ karriere omfatter arbejde på Rigshospitalet i både Oslo og København samt på St. Luke’s-Roosevelt Hospital Center i New York, hvor hun gennemførte et treårigt fellowship under Dr. Milton Waner, en af verdens førende eksperter i behandling af vaskulære misdannelser og hæmangiomer. Under dette ophold var hun en del af hans team og deltog i behandlingen af over 2000 patienter. Behandlingerne omfattede komplekse ansigtsrekonstruktioner (f.eks. fjernelse af store misdannelser med bevarelse af ansigtsnerver og struktur), oculoplastisk kirurgi og laserbehandlinger.

Efter hjemkomsten til Norge vendte Dr. Weiss tilbage til Rikshospitalet i Oslo, hvor hun fik en ledende rolle i det nationale team, som behandlede vaskulære misdannelser og hæmangiomer. Hendes ansvar omfattede koordinering af tværfaglig behandling og planlægning samt udførelse af avancerede operationer.

Dr. Weiss blev speciallæge i plastikkirurgi i 2014 og arbejdede derefter ved plastikkirurgisk afdeling på Rigshospitalet i København. I 2016 var hun med til at stifte Hudkræftklinikken – Skandinaviens første klinik specialiseret i behandling af hudkræft med Mohs-kirurgi. I 2024 grundlagde hun sin egen klinik med fokus på behandling og screening af hudkræft samt rekonstruktiv og kosmetisk ansigtskirurgi og regenerative behandlinger. Hun er ekspert i vævsbesparende teknikker og efterfølgende rekonstruktion med diskrete ar, herunder Mohs-kirurgi, og har udført over 5000 sådanne indgreb.

Ud over sin omfattende ekspertise inden for rekonstruktiv ansigtskirurgi, medfødte (vaskulære) misdannelser og plastikkirurgi til børn, har Dr. Weiss stor erfaring med æstetisk kirurgi – særligt med fokus på ansigt, øjenomgivelser og regenerative procedurer. Hun lægger stor vægt på at bevare et naturligt udseende og fremhæve patientens skønhed og sundhed uden at se “opereret” ud.

For at sikre, at hendes patienter får den mest opdaterede og optimale behandling, samarbejder og sparrer Dr. Weiss løbende med sit internationale netværk af kolleger i bl.a. London, Paris, Madrid, Wien og New York.

Links:

https://www.vbiny.org/meet-us/

https://www.vbiny.org/meet-us/alejandro-berenstein-md/      

http://avmcenterny.com/about-us-waner/

https://dk.trustpilot.com/review/hudkraeftklinikken.dk?page=2         

Autorisationer

Autoriseret Speciallæge i rekonstruktiv og æstetisk plastikkirurgi i Danmark, Sverige, Norge, Island og Holland

Medlem af Dansk, Norsk, Svensk, Hollandsk Lægeforening

Medlem af Dansk (DSPR), Norsk forening af Speciallæger for Plastikkirugi

Medlem af ISSVA ( The International Society for Study of Vascular Anomalies)

Medlem af NSVA ( Nordic Society for vascular anomalies)

Præsenterer jævnligt ved internationale møder, bla EURAPS,  NSVA, organiseret flere NSVA  møder

 

Patientforsikringer/Sundhedsforsikringer :

Sundhed + (Patienter, der har denne forsikring, kan låne til behandlinger)

Danmark

Danica

Se klinikken her

Send en besked til klinikken

61 10 18 10

Mandag - Fredag:

09:00 - 16:00 - senere efter aftale

Lørdag - Søndag:
Lukket / Efter aftale