Inanna Weiss, MD

Speciallæge i Plastikkirurgi siden 2014
Konsultationer på Dansk, Svensk, Norsk, Engelsk, Tysk

Uddannelse

Dr. Inanna Weiss tog sin  lægeeksamen ved Odense Universitet i 2002, efter flere ophold ved Columbia University College of Physicans & Surgeons, Harvard University og TU München. Hun er uddannet Plastikkirurg ved Sykehuset Telemark i Norge, Rikshospitalet i Oslo og Rigshospitalet i København. 2007-2010 blev tilbragt med et kombineret klinisk- og forsknings Fellowship ved Vascular Birthmark Institute at St. Lukes- Roosevelt Hospital Center, New York i Vaskulære Malformationer & Hemangiomer og pediatrisk  ansigtskirurgi under supervision af Dr. Milton Waner og Dr. Alejandro Berenstein, som er verdenskendte specialister i behandling af børn og voksne med karanomalier, ansigtskirurgi og interventionel radiologi. Hun blev tilbudt en fast stilling men valgte at vende tilbage til Europa.

Hun har i 2022-23 gennemført et 6 måneder langt ophold ved centret for Mohs Kirurgi ved Erasmus University, Rotterdam- Europas førende institution for Mohs Kirurgi.

Dr. Weiss taler blandt andet flydende svensk, dansk, engelsk og tysk og er medlem af alle Skandinaviske plastikkirurgiske selskaber, ISSVA  mfl. Hun har arrangeret mange  kongresser, præsenterer årligt ved internationale kongresser og holder sig ajour ved internationale møder og kurser.

Erfaring

Dr. Weiss har arbejdet på Rigshospitalet i Oslo og København samt ved St. Lukes- Roosevelt Hospital Center i NYC, hvor hun gennemførte en 3-årig uddannelse hos Dr. Milton Waner, som er en af verdens førende specialister  i behandling af Vaskulære Misdannelser og Hemangiomer.  Under dette ophold behandlede de som team over 2000 patienter, både med komplicerede ansigtsoperationer (hvor store malformationer fjernes med bevarelse af ansigtsnerven og ansigtsstrukturen), oculoplastiske operationer og laser. 

Efter opholdet vendte Inanna tilbage til Rikshospitalet i Oslo hvor hun var en ledende figur i teamet som har landsfunktion i behandling af Vaskulære Malformationer & Hemangiomer i Norge, hvor hun var central i den koordinerede tværfaglige behandling af denne patientgruppe.

Dr. Weiss blev autoriseret specialist i plastikkirurgi i 2014 og har siden arbejdet ved  plastikkirurgisk afdeling på Rigshospitalet i København, inden hun medstiftede Skandinaviens første klinik specialiseret i behandling af hudkræft med Mohs Kirurgi, Hudkræftklinikken, i 2016. Her var hun ansvarlig plastikkirurg indtil medio 2022.

Hun er således ekspert i behandling af hudkræft med vævsbesparende teknik og efterfølgende rekonstruktion med diskret ardannelse, Mohs Kirurg og har udført over 5000 indgreb af denne art.  

Udover sin ekstensive ekspertise i rekonstruktiv ansigtkirugi,  medfødte (kar)misdannelser og pædiatrisk plastikkirurgi  har Dr. Weiss bred erfaring med  æstetisk kirugi med hovedvægt på ansigtskirugi, oculoplastik, og regenerative procedurer. Hun lægger specielt vægt på  bevaring af det naturlige udseende og går ind for, at man forbedrer sit udseende og helbred uden at se forandret ud.

For at holde sig ajour med de nyeste teknikker, samt sikre at hendes patienter får den optimale behandling samarbejder og rådfører Dr. Weiss sig ofte med gode kollegaer i hendes brede internationale netværk i London, Paris, Madrid, Wien og New York. 

Links:

https://www.vbiny.org/meet-us/

https://www.vbiny.org/meet-us/alejandro-berenstein-md/      

http://avmcenterny.com/about-us-waner/

https://dk.trustpilot.com/review/hudkraeftklinikken.dk?page=2         

 Autorisationer

Autoriseret Speciallæge i rekonstruktiv og æstetisk plastikkirurgi i Danmark, Sverige, Norge, Island og Holland

Medlem af Dansk, Norsk, Svensk, Hollandsk Lægeforening

Medlem af Dansk (DSPR), Norsk forening af Speciallæger for Plastikkirugi

Medlem af ISSVA ( The International Society for Study of Vascular Anomalies)

Medlem af NSVA ( Nordic Society for vascular anomalies)

Præsenterer jævnligt ved internationale møder, bla EURAPS,  NSVA, organiseret flere NSVA  møder

 

Patientforsikringer/ Sundhedsforsikringer :

Sundhed + (Patienter, der har denne forsikring, kan låne til behandlinger)

Danmark

Danica

Se klinikken her

Send en besked til klinikken

61 10 18 10

Mandag - Fredag:

09:00 - 16:00 - senere efter aftale

Lørdag - Søndag:
Lukket / Efter aftale